Om Helle Hinge
Helle Hinge er forfatter og foredragsholder samt ekstern redaktør og korrekturlæser for forlag og private kunder. Helle Hinge skriver fagbøger for børn og unge om samfundsaktuelle emner. Helle Hinge holder også foredrag om sine bøger. Foredragene kan tilpasses børn, unge og voksne. Læs mere om foredrag her.
Arbejde og uddannelse
Helle Hinge har tidligere undervist i +25 år på de fleste niveauer i det danske uddannelsessystem – i læreruddannelsen, gymnasieskolen, på universiteter, Nationalmuseet, et sprogcenter og andre steder. Helle Hinge har hovedfag i religionshistorie fra Københavns Universitet, en master i interaktionsdesign fra IT-Universitetet i København og en diplomuddannelse som FVU-læselærer.
Et lille interview
Læs her et uddrag af et interview, som Gyldendal lavede med Helle Hinge om hendes forfatterskab i Gyldendals serie De store Fagbøger:
- Hvorfor kan du godt lide at skrive bøger til børn?
Jeg kan godt lide at gøre komplekse emner let forståelige. Børn bør have adgang til viden på deres niveau. Alle kan lære noget om alt, bare det formidles til dem på den rette måde.
- Hvordan bruger du din baggrund i bøgerne?
Som barn læste jeg mange bøger. Nogle af dem var svære for mig at forstå, fordi de var for voksne. På den måde opdagede jeg forskellen i sprogbrug til forskellige målgrupper. Når jeg underviser, formidler jeg både viden og redskaber til at tænke med. De mest tankevækkende redskaber kommer også med i mine bøger.
- Hvis du skulle give børn og unge i dag et godt råd, hvad ville det så være?
Andre mennesker er først og fremmest mennesker som dig selv. Måske har de en anden religion, hudfarve eller andre meninger end dig. Alligevel har I en masse til fælles, fordi I er mennesker. Læg mærke til det fællesskab.
Tidligere arbejde
2016-2017: Kursusleder ved CLAVIS Sprog og Kompetence.
2015-2016: Underviser ved læreruddannelsen Frederiksberg PH Metropol.
2014: Panelmedlem ved Danmarks Akkrediteringsinstitution.
2013: Guide og underviser ved Nationalmuseet i København (ved udstillingerne VIKING og På kant med Kierkegaard).
1998-2012: Lektor ved UCC/Zahle.
2006-2008: International koordinator ved UCC/Zahle.
1999-2001: Gæstelærer ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
1995-1998: Ph.d.-studier ved Københavns Universitet.
1997-1999: Årsvikar ved Falkonergårdens Gymnasium/HF.
1994-1996: Ekstern lektor ved Københavns Universitet og undervisningsassistent ved Aarhus Universitet.
1994-1995: Årsvikar ved Ingrid Jespersens Gymnasieskole.
1993-1994: Årsvikar ved N. Zahles Gymnasieskole.