Korrektur
Få læst korrektur på din studieopgave, bacheloropgave, ph.d.-afhandling eller dit speciale. Så får du et bedre og mere læservenligt produkt. Som korrekturlæser retter jeg grammatiske og sproglige fejl såsom stavefejl, kommafejl og slåfejl. Indholdet ændres ikke. Efter korrekturlæsningen toner dine tekster frem på et fejlfrit dansk. Du kan også få en sprogvask.
Vælg en god korrekturlæser
Hvis du ikke kender nogen, som med sikkerhed kan læse en god korrektur, så er professionel hjælp en god løsning. Jeg har en akademisk baggrund som underviser, eksaminator og censor ved videregående uddannelser. Jeg skriver desuden selv bøger og redigerer andre forfatteres bøger for forlag. Jeg ved, hvad der forventes i både akademiske tekster og andre tekster. Læs om min baggrund her.
Du kan selv forbedre din skrivestil
Du kan selv gøre en del for at forbedre din studieopgave, bacheloropgave, ph.d.-afhandling eller dit speciale. Når du har skrevet et stykke tekst, så læs det højt for dig selv. Og nej, det er ikke nok at læse det inde i dig selv! Når du læser teksten højt, vil du opdage, hvilke sætninger der er for lange eller knudrede. Nu kan du høre, hvor du skal indsætte flere punktummer. Brug også stavekontrol, så undgår du (de fleste) stavefejl.
Korrektur og uddannelser
Det er som regel tilladt at få læst korrektur på tekster, som du skal aflevere ved en uddannelsesinstitution. Der gælder dog særlige regler, hvis du ved en eksamen skal bedømmes på din stavning og andre sproglige kompetencer. Hvis du er i tvivl, så spørg din vejleder.
Jeg fanger fejlene
Det er svært for dig selv at fange alle fejl i dine tekster. Det gælder især, når du har arbejdet længe med den samme tekst. Lad mig se på en bid af én af dine tekster. Så får du en hurtig feedback fra mig. Du får at vide, om teksten kan blive bedre af en korrekturlæsning.
Brug din tid på det, du er god til. Det gør jeg.
+ 45 61 67 00 47
mail@hellehinge.dk